Geometriske & Orientaliserede Vaser

Dette er en tidlig geometrisk amphora fra Kerameikos. Den stammer fra omkring midten af det 10. århundrede f.v.t. 

Amphora er betegnelsen for en vase med to hanke, der blev brugt til at opbevare vin, vand, olivenolie og til at tørre diverse madvarer. Selvom krukken er meget simpel, er den inddelt i bånd, og før halsen har den et mønster, i form af mange, sorte buer. Det mørke og det lyse står i god kontrast til hinanden og det fremhæver vasens runde konturer. 

Denne vase er en mellemtidlig geometrisk amphora fra Areopagos-højen fra omkring 850 f.v.t.

Denne vase er også en såkaldt amphora, som er kendetegnet ved  de to håndtag, den cylindrede hals og den brede bug. Denne vase har mange flere detaljer, dog fortæller den ingen historier. Den er opdelt i bånd, som den forrige, dog er denne vase meget mere detaljeret og dens mønstre er flot udført. Disse firkantede mønstre følger ikke vasens runde form, på samme måde som den forrige. Som før nævn er den inddelt i bånd og de bånd har stor betydning for, hvordan de lodrette og vandrette plan bliver understreget. De firkantede mønstre står i god kontrast til vasens runde form. 

Nærbillede

Dette er en geometrisk amphora fra Diplyon, fra omkring det 8. århundrede f.v.t.

I sammenligning med de andre tidligere vaser, er der sket en stor forandring. Igen er motivet blevet meget mere detaljeret og der er kommet mennesker på vasen i et enkelt bånd, mellem hankene. Endelig er menneskeskikkelsen begyndt at blive et motiv på vaserne. De mennesker, der er afbilledet, er ikke særlig detaljerede, de ligner nærmest tændstiksmænd. Men trods deres umenneskelige fremstilling, fortæller de en historie, med handlingen i centrum, der viser en masse sørgende og en død.

Dette er en Kratér af Aristotenos fra omkring midten af 7. århundrede f.v.t.

En kratér er en form for blandingskumme; den blev brugt til at blande vand og vin. En kráter har en bred munding. Det der nu er ved at ske med vasemaleriet er, at der nu begynder at fremtæde forskellige historier, livlige, eventyrlige historier. Som på denne kráter, der er inspireret af Homérs Illiaden og Odysseen, hvor Odysseus og hans mænd gør kyklopen blind. Dette er også den første signerede vase; derfor ved man, at denne vase er malet af Aristotenos. 

Sortfigursvaser

Dette er Francois-vasen fra ca. 570-560 f.v.t.

Dette er en af de første vaser indenfor sortfirgursvaserne - sortfigursvaserne var mere naturalistiske og muligheder for at gøre historierne mere levende, sprang frem. Man begyndte at ridse i den sorte maling, så kropslig kontakt blev mulig, ligesom overlapningen ikke forblev umulig. Det gav mere liv i vaserne fremover, i forhold til de gamle  vaser hvorpå der kun blev arbejdet med silhouetter. Denne sortfigursteknik gjorde meget muligt, som at ridse muskler i figurene. 

Denne vase, som er en kratér, fortæller en masse historier samtidig.

Dette er Exechias' amphora af Ajas og Achilleus fra omkring 540-530 f.v.t.

Vasen er malet af Exekias, nok regnet som den største indenfor sortfigursteknikken. Her har han udsmykket en en amphora med Ajas og Achilleus, der spiller et brætspil. Det er meget detaljeret, med meget tæt ridsning og flot brodering. Måden de to helte sidder på, er med til at bevare harmonien, samt amphoraens flotte kurver. Deres kroppe følger amphoraens kurver, det samme gør deres spyd, der lever op til mundningen af vasen. 

Denne amphora, ligesom den ovenstående, forestiller Ajas og Achilleus. Den stammer fra omkring 530-520 f.v.t. Der er uden tvivl hentet inspiration fra Exekias' amphora. Kunstneren, der har lavet denne vase, har holdt fast i motivet, ja, faktisk nærmest enhver detalje; selv motiverne på hankende og på foden. Dog er teknikken på kapperne ikke så veludført som på Exekias'. Derudover er der heller ikke samme harmoni, da spydene kun følger kurverne til venstre. Denne virker på ingen måde ligeså sammenhængende som Exekias' amphora.

Rødfigursvaser

Dette er en Amphora, endnu engang er det Ajas og Achilleus der er afbilledet, som på de foregående sortfigursvaser. Denne amphora er fra omkring 530-520 f.v.t.

Rødfigursteknikken gjorde det muligt at give kunstnerne et større råderum; anotomien på figurene kunne blive mere levende, mere naturtro, og tøjet kunne ligne tøj endnu mere end på sortfigursvaserne.

På denne amphora er symmetrien og harmonien den samme som på Exekias' original.

Dette er ligesom mange af de tidligere vaser, en amphora. Denne amphora er blevet udsmykket af Euthymides i omkring 510-500 f.v.t. 

Der foregår en stor konflikt på denne vase og den konflikt omhandler brugen af af tredimesionel fremstilling. Denne amphoras bemaling forestiller tre berusede mænd, svirebrødre. De danser rundt og de to yderste er med til at bevare noget harmoni i vasens kurver; deres bøjede rygge medhjælper dette. Fokus er derfor på ham i midten, hvis ryg er vendt mod seeren, hvilket man ikke så meget af dengang.

 Dette er en hydria fra omkring 490-480 f.v.t. Denne hydria, en vase der blev brugt til at hælde med og var kendetegnet med tre hanke, forestiller erobringen af Troja. Kong Priamos sidder på et alter - et alter der skulle sikre ham en guddommelig beskyttelse; men det hjælper åbenbart ikke, da en ung "fløs" angriber ham. Kong Priamos udivser fortvivelse. I hans skød ligger liget af hans barnebarn, myrdet. Et andet billede viser en kriger(græsk), som hiver en kvinde væk fra er gudebillede; hun klamrer sig til det i håb om beskyttelse. Forsvarsløse kvinder er, sammen med mænd, børn og gamle, krigens ofre. Dette er kunstneren udmærket klar over.

Perspektiv skulptur

Dette er Michelangelos David, der blev fremstillet i omkring 1500-1505, omkring Renæssancen. Den er lavet af marmor, hvilket er derfor den har en støtte. Skulpturen står i contrapposto, en komposition af Polykleitos, hvor skulpturen er i skridt, et ben foran det andet; venstre ben bærer ingen vægt og hoften er derfor sænket. I samme side er torsoen derfor forlænget. Davids højre arm hænger afslappet ned ad hans side med skulderen sunket. Davids højre ben bærer hele vægten, hvilket forkorter torsoen mellem armhule og hofte. Davids hoved er drejet en smule mod højre, hvilket gør statuen interessant at se på, i forhold til de førhen stive kouros-statuer. David er blevet afbilledet med meget store hænder i forhold til resten af hans krop, som ellers er meget livagtig og detaljeret, og de hænder er et tegn på styrke – noget han havde brug for i kampen mod Goliat. Samtidig har han et stort hoved, hvilket symboliserer klogskab, den egenskab der vandt ham kampen over Goliat. I sine hænder holde David sin slynge og en sten. Davids ansigt er detaljeret, og det viser en hvis aggressivitet, især med den rynkede pande og faste blik rettet mod horisonten. Davids nøgenhed er et tegn på det rene, og hans lille penis beviser at der ikke skal fokuseres på det seksuelle. David-skulturen kan perspektiveres til den meget tidligere Spyd-bæreren af Polykleitos. Spyd-bæreren står også i contrapposto, med det ene ben foran det andet, vægten på kun et ben og en henholdsvis forkortet og forlænget torso i hver sin side. Nogle af de eneste forskelle på disse to skulpturer er, at Spyd-bæreren vender sit hoved den anden vej, samt at hans formål er at holde et spyd, dog er deres venstre arme stadig omkring samme punkt. Da Spyd-bæreren også er udformet en del tidligere, har han et meget mere livløst ansigtsudtryk i forhold til David. Spyd-bæreren har de typiske mandel-formede øjne og det stive, arkaiske smil.

Venus med Æblet blev lavet omkring 1828, en kopi af mange forgangne Venus skulpturer. Endnu engang er der tale om kompositionen contrapposto. Derudover former skulpturen det omvendte S, en, som er med til at skabe harmoni i skulpturens konstruktion. Den er lavet af marmor, hvilket resulterer i brugen af en støtte. Venus har derudover en støtte i form af noget der minder om træ, hvor hun er ved at lægge sine klæder på. Den nøgne kvinde var ikke noget man ofte så og det var et skridt ad gangen mod den fuldkomne nøgenhed; først blev det draperede tøj mere tætsiddende, og så blev et bryst blottet. Et klæde om hofterne var det eneste de afbilledede kvinder havde på, indtil de til sidst var helt nøgne. Hele formen, både af kvinden og hendes handling, er meget naturalistisk. Hun holder sine klæder meget naturligt, som har hun taget dem af for at gå i bad. Venus med Æblet kan uden tøven perspektiveres til Praxiteles' Aphrodite fra Knidos, der dog i stedet for det vendte hoved og det håndholdte æble, nærmest kigger fremad, men en smule ned, samtidig med at hendes hånd dækker for hendes nøgne skød; hun peger på hvorfra hendes kraft kommer. Ligesom Venus med Æblet er Praxiteles' Aphrodite også på vej i bad.

Adam Kadmos blev lavet af Christian Lemmerz, omkring 1959.
Adam Kadmos er lavet af Christian Lemmerz, og der er ingen tvivl om, at den har taget sin form efter Praxiteles' Hermes & Dionysus. Adam Kadmos står i contrapposto, på en sådan måde at han skyder sin hofte væk fra barnet, der bliver båret på hans venstre arm, som er støttet af en støtte, gemt under klæder. Adam er afbilledet nøgen, og uden penis. Det rene og intellektuelle er i fokus. Adam Kadmos har en meget naturalistisk fremstilling, store lår, fyldig numse. Adams ansigt er vendt mod spædbarnet. Begges hår er perle-hår, eller i hvert fald løsningen på det dengang unaturlige perle-hår. Derudover har Adam det arkaiske smil og de mandelformede øjne.

Adam Kadmos har en umådelig lighed med Praxiteles' Hermes & Dionysus. Ikke meget adskiller dem fra hinanden, de står begge i contrapposto og de har begge perle-håret og det arkaiske smil. Dog har Hermes en penis, hans ansigt er ikke vendt ligeså meget mod Dionysus og støtten fra Hermes' hofte er meget mere tydelig. Det er næsten som en kopi. Derudover minder den om de tidlige Aphroditer, og Hermes med Dionysus. Hermes og Aphrodite giver sammen, hermafrodit. Hvilket løser gåden om manglende kønsdele, tydelige kvindelige træk og høje hæle.