Rødfigursvaser

Dette er en Amphora, endnu engang er det Ajas og Achilleus der er afbilledet, som på de foregående sortfigursvaser. Denne amphora er fra omkring 530-520 f.v.t.

Rødfigursteknikken gjorde det muligt at give kunstnerne et større råderum; anotomien på figurene kunne blive mere levende, mere naturtro, og tøjet kunne ligne tøj endnu mere end på sortfigursvaserne.

På denne amphora er symmetrien og harmonien den samme som på Exekias' original.

Dette er ligesom mange af de tidligere vaser, en amphora. Denne amphora er blevet udsmykket af Euthymides i omkring 510-500 f.v.t. 

Der foregår en stor konflikt på denne vase og den konflikt omhandler brugen af af tredimesionel fremstilling. Denne amphoras bemaling forestiller tre berusede mænd, svirebrødre. De danser rundt og de to yderste er med til at bevare noget harmoni i vasens kurver; deres bøjede rygge medhjælper dette. Fokus er derfor på ham i midten, hvis ryg er vendt mod seeren, hvilket man ikke så meget af dengang.

 Dette er en hydria fra omkring 490-480 f.v.t. Denne hydria, en vase der blev brugt til at hælde med og var kendetegnet med tre hanke, forestiller erobringen af Troja. Kong Priamos sidder på et alter - et alter der skulle sikre ham en guddommelig beskyttelse; men det hjælper åbenbart ikke, da en ung "fløs" angriber ham. Kong Priamos udivser fortvivelse. I hans skød ligger liget af hans barnebarn, myrdet. Et andet billede viser en kriger(græsk), som hiver en kvinde væk fra er gudebillede; hun klamrer sig til det i håb om beskyttelse. Forsvarsløse kvinder er, sammen med mænd, børn og gamle, krigens ofre. Dette er kunstneren udmærket klar over.