Perspektiv skulptur

Dette er Michelangelos David, der blev fremstillet i omkring 1500-1505, omkring Renæssancen. Den er lavet af marmor, hvilket er derfor den har en støtte. Skulpturen står i contrapposto, en komposition af Polykleitos, hvor skulpturen er i skridt, et ben foran det andet; venstre ben bærer ingen vægt og hoften er derfor sænket. I samme side er torsoen derfor forlænget. Davids højre arm hænger afslappet ned ad hans side med skulderen sunket. Davids højre ben bærer hele vægten, hvilket forkorter torsoen mellem armhule og hofte. Davids hoved er drejet en smule mod højre, hvilket gør statuen interessant at se på, i forhold til de førhen stive kouros-statuer. David er blevet afbilledet med meget store hænder i forhold til resten af hans krop, som ellers er meget livagtig og detaljeret, og de hænder er et tegn på styrke – noget han havde brug for i kampen mod Goliat. Samtidig har han et stort hoved, hvilket symboliserer klogskab, den egenskab der vandt ham kampen over Goliat. I sine hænder holde David sin slynge og en sten. Davids ansigt er detaljeret, og det viser en hvis aggressivitet, især med den rynkede pande og faste blik rettet mod horisonten. Davids nøgenhed er et tegn på det rene, og hans lille penis beviser at der ikke skal fokuseres på det seksuelle. David-skulturen kan perspektiveres til den meget tidligere Spyd-bæreren af Polykleitos. Spyd-bæreren står også i contrapposto, med det ene ben foran det andet, vægten på kun et ben og en henholdsvis forkortet og forlænget torso i hver sin side. Nogle af de eneste forskelle på disse to skulpturer er, at Spyd-bæreren vender sit hoved den anden vej, samt at hans formål er at holde et spyd, dog er deres venstre arme stadig omkring samme punkt. Da Spyd-bæreren også er udformet en del tidligere, har han et meget mere livløst ansigtsudtryk i forhold til David. Spyd-bæreren har de typiske mandel-formede øjne og det stive, arkaiske smil.

Venus med Æblet blev lavet omkring 1828, en kopi af mange forgangne Venus skulpturer. Endnu engang er der tale om kompositionen contrapposto. Derudover former skulpturen det omvendte S, en, som er med til at skabe harmoni i skulpturens konstruktion. Den er lavet af marmor, hvilket resulterer i brugen af en støtte. Venus har derudover en støtte i form af noget der minder om træ, hvor hun er ved at lægge sine klæder på. Den nøgne kvinde var ikke noget man ofte så og det var et skridt ad gangen mod den fuldkomne nøgenhed; først blev det draperede tøj mere tætsiddende, og så blev et bryst blottet. Et klæde om hofterne var det eneste de afbilledede kvinder havde på, indtil de til sidst var helt nøgne. Hele formen, både af kvinden og hendes handling, er meget naturalistisk. Hun holder sine klæder meget naturligt, som har hun taget dem af for at gå i bad. Venus med Æblet kan uden tøven perspektiveres til Praxiteles' Aphrodite fra Knidos, der dog i stedet for det vendte hoved og det håndholdte æble, nærmest kigger fremad, men en smule ned, samtidig med at hendes hånd dækker for hendes nøgne skød; hun peger på hvorfra hendes kraft kommer. Ligesom Venus med Æblet er Praxiteles' Aphrodite også på vej i bad.

Adam Kadmos blev lavet af Christian Lemmerz, omkring 1959.
Adam Kadmos er lavet af Christian Lemmerz, og der er ingen tvivl om, at den har taget sin form efter Praxiteles' Hermes & Dionysus. Adam Kadmos står i contrapposto, på en sådan måde at han skyder sin hofte væk fra barnet, der bliver båret på hans venstre arm, som er støttet af en støtte, gemt under klæder. Adam er afbilledet nøgen, og uden penis. Det rene og intellektuelle er i fokus. Adam Kadmos har en meget naturalistisk fremstilling, store lår, fyldig numse. Adams ansigt er vendt mod spædbarnet. Begges hår er perle-hår, eller i hvert fald løsningen på det dengang unaturlige perle-hår. Derudover har Adam det arkaiske smil og de mandelformede øjne.

Adam Kadmos har en umådelig lighed med Praxiteles' Hermes & Dionysus. Ikke meget adskiller dem fra hinanden, de står begge i contrapposto og de har begge perle-håret og det arkaiske smil. Dog har Hermes en penis, hans ansigt er ikke vendt ligeså meget mod Dionysus og støtten fra Hermes' hofte er meget mere tydelig. Det er næsten som en kopi. Derudover minder den om de tidlige Aphroditer, og Hermes med Dionysus. Hermes og Aphrodite giver sammen, hermafrodit. Hvilket løser gåden om manglende kønsdele, tydelige kvindelige træk og høje hæle.